Følgende strenge til 5stenget clawhammer-banjo har jeg kendskab til:
Ref foto nederst på siden:
1: Ghs professional Banjo strings. Medium: 11-13-16-26-10
Disse strenge har en ekstra tykkelse hvilket påvirker lyden positivt til clawhammer. Jeg oplever at de både har en dyb, rolig og lidt dæmpet tone, men at de bestemt også kan spille højt og klangfuldt. Har testet dem på en banjo bygget i mahogni. Mahogni træ har i forvejen en mere mørk og sprød lyd. Strengene giver en dejlig robust følelse. Fin respons. Lydbilledet er jo en smagssag, men efter min opfattelse er disse strenge særlig velegnet til clawhammer style.
Prisen er påfaldende gunstig.
2: Deering Premium Strenge. Medium: 10-12-16-24w-10
Rigtig gode strenge til clawhammer. Strengene spiller fint med en klar og tydelig lyd. Strengene er et sikkert valg og jeg vil mene at de passer til de fleste typer 5st. banjoer. Antagelig også bluegrass. Strengenes mål vil jeg mene er standardmål.
3: Mortenssons 5-string Banjo Strings. 10-12-16-23-10
Atter rigtig gode strenge til banjoen. Strengene beskrives som: "LONG LIFE lasting strings". Det skal nok passe. Holder fint på de banjoer jeg har haft dem monteret på. Lyden er fin. Atter strenge med god tykkelse og behagelige at spille på.
4: Pyramid superior qulity strings for Long Neck Banjos. 10-12-16-24w-10
Super strenge til longneck banjoen. Jeg bruger dem konsekvent på min longneck banjo.
5: Pyramid 5string Banjo string. Swetish Steel
Disse strenge er på vej til at blive prøvet.
6: Alice Banjo Strings. Stainless Steel: 09-11-13-20-9
Meget billige strenge. De er lidt tynde til clawhammer-style. De klinger lyst og klart. De holder ok.
-------------------------------------------------------
Til Irsk tuning på 4strenget banjo bruger jeg udelukkende GHS Custom. 14-w24-LW32-LW42.